fbpx

Jacobsen Møbler – Et levedygtigt samarbejde

Dato for lanceringen:

Jacobsen Møbler holder til i Aabenraa, hvor de har indrettet deres 3300 kvm store butik med kvalitetsmøbler og moderne interiør fra deres sortiment. De stræber efter altid at have et bredt udvalg og samle alle brands ét sted, hvor end man er vild med Montana, HAY, &Tradition eller FDB. De har siden opstart af deres fysiske butik og deres webshop i 2016 inspireret til en spændende boligindretning.

I 2023 var det dog Jacobsen Møbler, som havde brug for at lade sig inspirere, og de kontaktede Daisycon med et ønske om at blive klogere på affiliate marketing som kanal til at øge deres tilstedeværelse online. Siden da har samarbejdet taget fart og affiliate er i dag blevet en levedygtig kanal, som bidrager positivt til deres samlede online salg.

Jacobsen Daisycon

Digitale rejse

Jacobsen Møbler lancerede deres online webshop tilbage i 2016 for at kunne nå ud til endnu flere kunder og hjælpe med at indfri deres boligdrømme. Deres digitale strategi har i flere år bestået af Paid Media såsom Google Ads, social media annoncering og email marketing til at drive trafik ind på jacobsenmobler.dk. Branchen tillader dog ikke en høj avance, og derfor måtte Jacobsen Møbler kigge mod nye og ukendte kanaler, som kunne sikre dem mere synlighed og flere kunder på et konkurrencepræget marked på en mere risikofri måde.

Flere salg på en omkostningsfri måde

Jacobsen Møbler havde ikke det store kendskab til affiliate marketing forud for samarbejdet, og de gik også ind til samarbejdet med en vis skepsis. Det var en skræmmende tanke at overlade deres brand til tredjeparters og de havde en opfattelse af, at affiliate marketing ikke var en særlig transparent kanal. Den skepsis blev dog hurtigt forvandlet til begejstring, da de så deres brand komme bredere ud via vores netværk af partnere, som genererede et øget antal salg på en mere omkostningsfri måde.

“Vi ønsker at komme bredere ud og opnå flere salg til færre omkostninger. Affiliate har vist sig at være en levedygtig kanal for Jacobsen Møbler, da vi netop kun betaler for faktiske resultater, og vi kan derfor opretholde en sund økonomi”
– Alice Monberg, konsulent for Jacobsen Møbler

Jacobsen Møbler har fra start haft en dedikerede Partner Manager tilknyttet deres program, som står for den daglige håndtering af programmet og aktivering af relevante mediepartnere, som har været med til at sikre programmets succes. Jacobsen Møbler har adgang til alt data i platformen og kan følge med i, hvordan samarbejdet udvikler sig i tæt dialog med Daisycon.

“Daisycon er blevet en vigtig partner for os, som gør det utroligt nemt og ukompliceret at have et affiliate program. Vi har ikke selv hænderne til at håndtere programmet og dialog med de forskellige mediepartnere, og hos Daisycon ved vi, at der bliver taget action og fulgt op, så vi får mest muligt ud af vores affiliate aktiviteter”.
– Alice Monberg, konsulent for Jacobsen Møbler

Resultater

Siden programmet gik i luften er Jacobsen Møbler kommet mere bredt ud med deres produkter og de har opnået en større synlighed via vores mediepartnere, som har været deres målsætning fra start. De oplever at være tilstede, hvor deres kunder er, og det skyldes i høj grad deres brede publisher mix, som har sikret dem maksimal synlighed på relevante og troværdige medier, både i toppen og bunden af salgstragten. Her kan blandt andet nævnes CSS partnere, prissammenligningssider, retargeting og diverse content og blogs. Dette har resulteret i en positiv vækst i 2023 til Jacobsen Møbler.

Fremtiden

Jacobsen Møbler har store planer for fremtiden, og 2024 er året, hvor Daisycon skal hjælpe Jacobsen Møbler med at få etableret deres brand i Tyskland. Jacobsen Møbler lancerede nemlig deres tyske webshop tilbage i november 2023, og da Tyskland er et af vores primære markeder med adgang til mere end 3000+ mediepartnere, er affiliate som kanal en selvfølge. Det bliver et spændende år 2024, og vi glæder os over at være en del af deres rejse.

Emil Daisycon

Vil du vide mere?

Hvis du ønsker at vide mere, er du velkommen til at kontakte mig på: [email protected]

– Emil Christensen, Business Development Manager