fbpx

Mindre SoMe: Flere virksomheder prioriterer affiliate marketing

Af: Thomas Bak Jensen, Country Manager Nordic Daisycon (part of Linehub)

Dato for lanceringen:

Konkurrencen på de traditionelle SoMe-platforme er blevet større og prisen for resultater stadig højere. Det får flere virksomheder til at kombinere marketingaktiviteterne med andre annoncestrategier.

Siden fremkomsten af sociale medier har det været et must for virksomheder at blive set og hørt på de forskellige platforme. Har man bare et par budskaber at fortælle og et eller flere produkter at sælge, har kravet været klart: annoncér eller forsvind.

Derfor er det ingen overraskelse, at det samlede beløb til annoncering fortsætter den stigning, der har stået på de seneste år. Markeds- og forbrugerdataspecialisterne Statista forudser, at der i 2021 vil blive brugt 389,29 milliarder dollars på onlineannoncering. Heraf forudser Statista, at 110,628 milliarder dollars bliver brugt på sociale medier.

Flere konkurrenter om samme annonceplads

Virksomheden Andlight er med i ræset om potentielle kunders opmærksomhed online. Særligt under corona har det været vigtigt at finde de rigtige kanaler og strategier, da onlinesalget er eksploderet under de fysiske butikkers lockdown.

Andlight er en af Europas førende platforme indenfor designerbelysning, og har fra opstarten i 2007 været aktive på Facebook, Instagram og Pinterest. De oplever en tydelig forskel på den indsats, der skal til for at skabe resultater nu sammenlignet med den indsats, der var nødvendig for bare nogle få år siden.

“Annoncepladsen er den samme nu, som den har været i mange år. Men der er langt flere om buddet på alle platforme,og kvaliteten af annoncerne er generelt bare blevet meget bedre. Og så skal man ikke overse, at samtidig med at forbrugernes købsrejse er blevet længere, så er mange også blevet så vant til reklamer, at der er opstået en vis blindhed for det”, forklarer CMO og partner hos Andlight, Gustav Lauritzen.

Hos Andlight oplevede man derfor, at det blev sværere, og derved også dyrere, at skabe omtale og salg på deres traditionelle SoMe-kanaler. Af den grund valgte de i 2018 at tilføje nye strategier til marketingmixet. Herunder affiliate marketing, såkaldt performancebaseret marketing, gennem et samarbejde med Daisycon.

“Vi indså, at det var vigtigt at sprede risikoen over flere salgskanaler. Herunder affiliate netværk, hvor Daisycon har åbnet en masse døre, har gjort vores rejse meget lettere og hjulpet os med at gå hurtigt og effektivt ind på seks nye markeder. Affiliate marketing står for en stor del af omsætningen, og vores mål er, at omsætningen gennem denne strategi skal vækste med 100 procent om året. Det er lykkedes indtil videre”, siger Gustav Lauritzen.

Andlight oplyser, at de efter strategiskiftet i 2018 nu benytter omtrent ni procent af marketingbudgettet på performancebaseret marketing, som står for 16 procent af salget.

Mere sikker investering

Nordisk landechef, hos Daisycon, Thomas Bak Jensen, fortæller, at en stor del af deres kunder er onlinebaserede virksomheder som Andlight, der søger nye græsgange at reklamere på:

“Samtidig med at priserne for visninger og kliks bliver dyrere, kan vi mærke en frustration hos mange af vores kunder, når de ikke med sikkerhed kan vide, hvad prisen er for en konvertering på de sociale medier. Med affiliate marketing ved de præcis hvad og hvor meget de betaler for. Det er en af de helt store fordele ved den form for annoncering, vi tilbyder”, siger Thomas Bak Jensen.

Affiliate Marketing

Ønsker du at høre mere, hvordan et affiliate program kan hjælpe netop din webshop? Så tag gerne kontakt til mig.

– Thomas Bak Jensen, Country Manager Nordics, Daisycon.