Top 10 spørgsmål jeg oftest støder på som Affiliate rådgiver – Affiliate For Begyndere
Af Emil Christensen, Business Development Manager, Daisycon Nordic (part of Linehub)
Dato for lanceringen:
For nogle måneder siden ændrede min hverdag sig betydeligt. For første gang i mit liv blev jeg præsenteret for affiliate branchen. En for mig, helt ny og fuldstændig ukendt branche, der siden har åbnet mine øjne for hvor risikofri og effektivt online markedsføring kan være.
Med høje forhåbninger og motivationen i top, bevægede jeg mig ud på et hidtil ukendt territorium, som Business Development Manager i affiliate branchen, og måtte hurtigt sande, at der er rigtig meget at lære. Nye informationer skal lagres og fordøjes, mens man ruster sig til forhåbentligt en dag, at kunne kalde sig selv for affiliate ekspert.
Heldigvis fandt jeg hurtigt ud af, at jeg ikke er alene i læringsprocessen. En helt masse webshops har ligesom mig, først lige, eller slet ikke stiftet bekendtskab med affiliate som marketing disciplin. De er gode til at spørge ind til hele processen, hvilket gør, at alle de basale ting hurtigt kommer til at sidde på ryggraden, samtidig med, at man får lært de lidt mere “komplicerede” ting. Dette giver en spændende, men også udfordrende arbejdsgang hvor man i virkeligheden lærer allermest, samtidig med, at man giver sin nyopsamlede viden videre til potentielle kunder.
For at hjælpe mig selv, og andre som er nye, men nysgerrige på affiliate, har jeg lavet en FAQ – “Affiliate for begyndere”:
1. Hvordan kan I spore kunderne? Må man virkelig det?
Vi sporer ikke kunderne, men udelukkende salget. Det fungerer på den måde, at der på annoncørens checkout side bliver implementeret et tracking-script, der tracker hvad der bliver solgt, beløbet, og om kunden er kommet ind på hjemmesiden via et af Daisycon’s links. Annoncørens kampagne bliver promoveret af publishers, som på en performance aftale, sender kvalitets trafik ind til annoncørens site.
2. Skal I så have adgang til at redigere på vores hjemmeside?
Nej! Vi skal ikke have adgang til jeres hjemmeside overhovedet. I implementerer selv tracking-script, og sender jeres product-feed til os. Alt bliver testet og godkendt af begge parter, inden kampagnen starter.
3. Kan man samarbejde med flere affiliate netværk ad gangen?
Ja! Det kan være en måde hvorpå, man kan udvide sit netværk, da de forskellige affiliate netværk, har forskellige styrke, svagheder og fokusområder. I de fleste tilfælde vil vi dog anbefale, at man holder sig til 1 ellers max 2, da det ellers kan gå udover performance, og der blot bliver kanabaliseret på den trafik man får i forvejen. Det vigtigste som webshop er, at bruge et affiliate netværk som specialiserer sig på e-commerce, og ikke fx. finanskampagner. På den måde sikrer man at arbejde med et netværk som kan rådgive Jer om best practic e, og aktivere de mest relevant og leveringsdygtige affiliate.
4. Kan man være aktiv på mere end én kanal ad gangen?
Ja! Ved at være aktive på flere kanaler får man som webshop et mere fuldstændigt marketing-mix. Ved et affiliate program hos Daisycon, uden for mange restriktioner, vil din målgruppe blive eksponeret for din webshop og dine produkter gennem content, sammenligning-sites, fordelsprogrammer, retargeting annoncer eller Google Shopping-annoncer. Men du betaler kun for salget én gang!
5. Kan det virkelig passe, at der ikke er andre omkostninger end kommissionen?
Foruden et meget beskedent opstartsgebyr, er kommissionen den eneste omkostning. Med andre ord, skal I tjene penge for, at vi kan tjene penge. Dette er en kæmpe fordel og sikkerhed for annoncøren, da man altid vil kende sin ROAS. Det vil altså sige, at clicks, visninger og andet trafik som ikke konverterer er gratis. Worst case scenario = gratis branding og trafik.
6. Skal vi så stoppe alle vores egne markedsførings aktiviteter?
Nej det er ikke nødvendigt! Affiliate skal helst ikke at stå alene, og det kan være en god idé, at have andre aktiviteter i gang sideløbende. Hvis du fx. kører Google Shopping hos Daisycon via vores CSS partnere, kan du stadig fortsætte din egen Shopping-kampagne – disse to vil kunne køre parallelt uden, at de konkurrerer med hinanden.
Du kan læse mere om brugen af CSS partnere til Google Shopping i dit affiliate program her.
7. Bestemmer vi selv hvad vi vil betale i kommission?
Vi fastsætter i fællesskab en passende kommission. Det gør vi ud fra, bl.a. hvad vi mener publishers skal have for at køre promoveringen, samt hvad lignende annoncører betaler. På den måde kan vi sætte en kommission, som er gavnlig for begge parter, og samtidig sikre, at I er konkurrencedygtige hos publishers.
8. Hvor meget omsætning kan I love os?
Som med det meste andet markedsføring kan vi ikke sætte noget præcist tal på omsætningen. Men vi har stor erfaring med at skabe omsætning for webshops, og med en performance aftale, er risikoen minimal.
Vi kvalitetssikrer altid inden vi starter et samarbejde, og tager kun programmer ind, som vi rent faktisk kan levere på.
9. Kan vi også få et affiliate program i udlandet?
Ja! Vi har kontorer rundt omkring i Europa, og kan også sagtens køre affiliate i lande, hvor vi ikke har kontor. Optimalt set kræver dette, at I har jeres webshop på det lokale sprog, samt at forbrugeren har mulighed for at betale I den nationale valuta. Vi kan levere på de fleste markeder i Europa, men er særligt stærke i Norden, Tyskland, Benelux og Frankrig.
10. Spændende! Er det svært at komme i gang?
Overhovedet ikke. Hvis vi er et godt match, behøver vi kun kampagnemateriale som banners og product feed, samt en implementeret pixel. Daisycon har en direkte integration med de fleste webshop-platformer som Shopify, WooCommerce og Magento – så i mange tilfælde kan vi lancere dit affiliate program indenfor få dage.
Vil du høre mere om vores services og hvordan vi netop kan hjælpe Jer, så tag kontakt.
– Emil Christensen, Business Development Manager, Daisycon Nordic (part of Linehub)